Tilmeld dig her, hvis du direkte i din mailbox vil have besked, når der kommer nye indlæg.
  • jllslider1

juli 2010 archive

om at lade gå..

Jeg har lige rendt lidt rundt og vandet blomster og andre huslige ting, som jeg i virkelighed ikke er ret meget ekspert i. Da jeg vandede blomster, som hos mig ikke sker ret tit, betragtede jeg min ene store plante. Det er en sukkulent, og da jeg kigger nærmere efter, kan jeg se, at den har trængt til vand meget længe.

En sukkulent er en imponerende plante, hvis du kommer til at knække en gren og den afbrækkede gren lander på jorden, så slår de selv rødder og vokser op igen på ny. Endvidere har jeg bemærket, at hvis planten ikke får tilstrækkeligt med vand, så brækker den en gren af, og den tørrer ud inde fra, og falder af, så modertræet kan leve videre med den mængde væske der nu er til rådighed. Den nye gren kan også slå rødder og vokse videre.

Jeg kommer sådan til at tænke på store børn, som bryder regler og river sig løs, som min teenager jo har gjort, hvor imponerede det er, at også han kan slå rødder og leve videre. Han er jo en stor og forholdsvis klog dreng, som burde kunne tage et ansvar for eget liv og drive det derhen han ønsker. Og det går såmænd nogenlunde.

Ydermere kommer jeg til at tænke på, at når der ikke er vand nok i planten, så giver den slip på en gren – måske er det lidt sådan jeg har haft det, at jeg simpelthen ikke havde energi nok, til at blive ved med at kæmpe, at jeg derfor til sidst måtte give slip og lade min søn gå.. Jeg havde simpelthen ikke vand og energi nok.

Det var en rædselsfuld følelse at lade ham gå, men han bør jo være gammel nok til at slå sine egne rødder og skabe sig et liv. Og jeg fik frigjort noget energi, som jeg kan bruge andet steds – blandt andet på at hjælpe ham.

Men er vi virkelig slet ikke så anderledes fra planter, eller har jeg bare en ufatteligt klog sukkulent i min stue???

Posted in BLOG | Kommentarer slået fra

om at stille sig tilfreds med livet..

Jeg er faktisk tilfreds og glad – jeg ønsker ikke mere end jeg har, og jeg er glad for min familie..

Er det det man kalder lykkelig?

Jeg har et projekt jeg brænder for, som jeg bruger al min fritid på. Der kommer snart mere omkring det, men lige nu knokler jeg for at samle trådene, og skabe overblik og muligheder.

Jeg har en lille bitte søn som mod alle odds viser, at han fortjener livet, og som kæmper hverdag, for at klare sig trods den lille umodne hjerne han blev født med. Han om nogen, viser mig, at der altid er en vej frem og jeg beundrer ham for hans vilje.

Jeg har ud over den lille fis, nogle børn der bare er fantastiske og dejlige mennesker, og som kan begå sig i sociale sammenhæng og som hviler meget i sig selv – sgu også teenageren.. Jeg er stolt af mine børn, for de viser mig, at de ting de har lært kan de finde ud af at anvende, og vigtigst af alt, de behandler andre mennesker med respekt og de passer på sig selv. (OGSÅ teenageren efterhånden!!) Mine børn viser mig, at noget har jeg været god til.. Selvom det til tider har været hårdt, så er det jo lykkedes mig, at komme ud på den anden side med nogle fantastiske børn, som jeg og min mand sammen har tilpasset til den verden vi lever i – og jeg er ikke i tvivl om, at de nok skal klare sig..

Jeg har en mand, som jeg elsker, som jeg deler mine drømme med, som jeg kan skændes med, og som jeg kan grine med. Sammen nyder vi vores børn, og sammen føler vi os heldige, at vi nu for 4. gang får lov til at opleve det mirakel det er, at se et barn udvikle sig til et fantastisk menneske. Vi har hvad vi har brug for, hverken mere eller mindre – men vi har det godt og er for det meste glade – og er vi bekymrede har vores holdning altid været: “Det skal nok blive godt!!” – og det bliver altid godt igen…

Jeg bor skønt, selvom jeg drømmer om noget andet, jamen, så bor jeg skønt og jeg er tilfreds. Jeg har massere af ting jeg altid kan gå i gang med, både i hus og have, og det passer mig fint.

Så når jeg mærker efter, så har jeg det faktisk fantastisk godt, og jeg er tilfreds med livet.

Just love living…