Tilmeld dig her, hvis du direkte i din mailbox vil have besked, når der kommer nye indlæg.
  • jllslider1

november 2012 archive

Breathe S.M.A.R.T

Breathe S.M.A.R.T er vildt. Så er det sagt. Og det er for alle – også dig, og især hvis du tør udfordre din opfattelse af dig selv og den bagage du slæber rundt på. Hvor længe er det egentlig meningen, at vi skal slæbe rundt på alle mulige dårlige beslutninger vi har truffet i vores liv, og hvor længe mon vi skal påvirkes af, oplevelser vi har haft, men som vi ikke (direkte) selv har haft indvirkning på?

Det er også for dig, selvom du ikke tør, for det handler ikke om at turde, men om at lade det ske som sker og være bevidst på rejsen. Så kommer resten af sig selv.

Jeg blev sendt afsted, af en fantastisk god ven fra min barndom. Et menneske der kender min historie fra første parket, og som i den grad altid har passet på mig. Især dengang da jeg var lille, men åbenbart også i dag, hvor jeg er voksen, med et lille forsømt barn indeni.

Vi fik kontakt for et par måneder siden via fb, og han har fulgt min smerte i denne periode, alt imens han vidste, at han kendte til et redskab, der ville kunne gøre en forskel i mit liv. Jeg lyttede, og han insisterede. Jeg overgav mig og tænkte: ” hey, det kunne jo være…” Så jeg tog afsted, uden at vide til hvad. Jeg gav det en chance, og det er jeg i dag evigt taknemmeligt for at jeg gjorde.

Jeg kan ikke gå i detaljer omkring indholdet på forløbet, fordi gjorde jeg det, ville det ødelægge dine muligheder for, at skabe dig din helt egen oplevelse. Det er et helt unikt forløb, og mit udbytte af forløbet var, at jeg kom i dyb kontakt med sider i mig selv, som jeg på trods af mange års personlig udvikling, aldrig havde nået at slutte fred med. NU har jeg sluttet fred. BUM.

For mit vedkommende handlede det om, at give slip, en gang for alle, på gamle følelser som var skabt i forbindelse med svigt og overgreb for derefter, at tilgive det som skete, og denne tilgivelse var udelukkende for min egen skyld, og ingen andres. Jeg har accepteret, at det som skete er sket, og det kan ikke laves om. Tværtimod kan jeg i dag se det som en gave, som jeg ikke ønsker at andre skal få. For det har alt for store omkostninger at modtage sådan en gave. Men når det så er sagt er gaven min i livet, og gaven har jo netop gjort mig til den jeg er i dag.

Og endnu vigtigere – den version jeg arbejder mig henimod at blive: Mit oprigtige jeg. Hende den glade tillidsfulde pige, som kastede sig ud i livet og som turde sige fra. Fordi hun mente nej. Hende som levede i hendes egen sandhed, fordi det gav mening – lige indtil den dag, hvor andre ødelagde hende opfattelse af sandheden og tilliden.

Da jeg ankom var jeg neutral. Jeg er normalt ikke et udpræget fordomsfuldt menneske, netop fordi jeg har haft den opvækst jeg har. Jeg ved, at der i alle mennesker gemmer sig en gave, men jeg ved også, på grund af “learning by experience” at nogen mennesker gør sig alt for umage med, ikke at leve i sandhed med hvem de virkelig er, og når jeg spotter det “stritter” alt på mig, fordi på en eller anden måde, har jeg et meget stærkt filter der gennemskuer det “falske” og det kan jeg slet ikke arbejde med. Her opstår min fordomfuldhed.

I laden i Holte oplevede jeg straks en stemning af fordomsløshed. Det var fantastisk at opleve, at det kunne være virkelighed blandt denne gruppe mennesker, som var som en stor pose blandede bolcher. Her sad kriminelle, psykisk syge, stofmisbrugere, kronisk syge, incest ofte, voldsofre, mennesker i udvikling, mennesker i sorg, erhvervsledere og alkoholikere. Men i denne uge, var vi alle lige. Her var en stemning af tilstedeværelse på lige vilkår, og alle var velkomne – uanset hvor de var i deres liv.

Nogen græd, nogen forstummede og andre grinte. Nogen delte deres smerte i plenum, mens andres blot lyttede og igennem dagene opbyggede det mod der skulle til, for at turde åbne op – for nogen, for første gang i deres liv. Det var en vild proces.

Vi var givende overfor hinanden og vi var omsorgsfulde overfor hinanden. Der blev delt kram ud til fremmede – ikke af egoistiske årsager, men fordi følelsen af at give, blev en naturlig del, ligesom det, at vi kunne dele ALT, og intet var rigtigt eller forkert.

Vi blev langsomt men sikkert ledt ind i meditationens, yogaens og vejrtrækningens verden, og oplevelser der på samme måde var befriende og skræmmende blev bygget op, i et tillidsfuldt univers, hvor der var plads og rum til at give slip.

Så vi gav slip.

Alle og en. Sammen og hver for sig.

Da vi gik hjem var det med en tom følelse, fordi der var så meget man gerne ville endnu og tankerne gik omkring, om hverdagen ville blive den samme igen, uden disse mennesker at dele den med. Fordomsløsheden, forståelsen, trygheden og tilliden til, at vi alle besidder det vi har brug for,  når vi har brug for det. Alt er præcis som det skal være. Accepter det og gør dig fri.

Denne verden som Breathe S.M.A.R.T (Stress Management And Rehabilitation Training) åbnede for mig, er en del af mit liv nu. Jeg havde ingen forventninger til hvad det handlede om, og det vendte min verden på hovedet. Alting ser anderledes ud nu. Jeg sluttede fred – VIRKELIG.

Skulle du have spørgsmål, så smid dem endelig. Jeg besvarer på alt, pånær hvad der foregik. Det må du selv opleve. Det håber jeg du vil gøre. Sæt dig selv fri, så flyver vi sammen <3