om at blive lidt, sådan.. hmmm-agtig..!

Jeps, sådan kan jeg nemlig også blive.

Jeg elsker min blog og jeg har brugt rigtig mange år på, at ende her. Lige her, hvor du kære læser følger med. Lige her, hvor jeg har fundet min stil, mit navn, mit mål og min lille bitte plads i blogland.

Jeg sidder så her i nat og nørder lidt hjemmeside, fordi jeg har et lille bitte projekt som jeg bare var helt tændt på, at sætte lidt skub i. Og midt i det, skulle jeg trave nogle andre blog igennem, da jeg så lige pludselig støder på DEN.

Altså, en blog der kun har eksisteret i 3-4 uger og som har et navn, der helt sikkert er inspireret af min blogs navn, og hvor bloggeren samtidig bruger min “om” indledning på alle indlæg – ligesom jeg har gjort i 6 år.

Jeg fik sgu ondt i maven og blev ked af det. Hun skriver tilmed om det samme som mig, og er også startet på en coach uddannelse. ØV!

Jeg byder alle bloggere velkomne, og hell, jeg vil gøre næsten alt for at hjælpe andre bloggere på vej, fordi jeg selv elsker det her medie så meget. Men jeg sidder lige nu og føler mig trist. Jeg VED godt, at hun IKKE er mig. Jeg VED godt, at man siger, at det er et kæmpe kompliment, når andre kopierer dig. Men det til trods, så gør det mig stadig lidt ked af det, helt indeni, fordi vi alle gør vores for at skille os ud. Og nu føler jeg, at mit særpræg er blevet taget fra mig. Eller i hvertfald bliver brugt uden min tilkendegivelse af, at det er ok. For jeg ved rent faktisk ikke, HVAD jeg synes om det.

Jeg er sikker på, at der er noget jeg skal lære som ligger gemt i alle de her tanker, men jeg er endnu ikke helt klar over hvad lektien rent faktisk er. Og så er jeg bare sådan lidt trist over, at hun ikke selv havde skrevet noget til mig ala: “hey, jeg er vild med din stil og dit navn, og jeg har derfor kaldt min blog nogenlunde det samme og skriver lidt ala dig, jeg håber det er ok?”

Det har hun ikke gjort, og derfor er jeg sådan lidt hmmm-agtig. Det var ikke rart at opdage.

Er det min skygge der taler? Ser jeg spøgelser? Eller er det rimeligt, at blive trist over sådan en opdagelse.

Jeg har egentlig ikke lyst til at linke til hende – bare fordi!

Hvad siger i? Kom så, hjælp mig lige her. Kommenter, jeg har brug for det.

10 Comments on om at blive lidt, sådan.. hmmm-agtig..!

  1. Tine
    26. december 2012 at 8:28 (1 år ago)

    Søde Janne, først et stort julekys til dig – dernæst JO jeg forstår godt dine tanker og følelsen i maven – men mit råd til dig er:
    LET IT GO

    Ingen har patent på ord i en blog, der findes blogs i 100.000.000 vis og der er helt sikkert flere der bruger samme stil som dig, og at du fandt hendes forandre jo ikke ved de små mesterværk du leverer til blog-land.

    Tony Robbins har et citat:

    Der er 2 måder at have det største hus i byen,
    -du kan rive de andres ned – eller du kan blive ved at bygge på dit eget.

    Svar
    • Janne
      3. januar 2013 at 14:59 (1 år ago)

      Tak smukke menneske, den med huset tager jeg med mig fremover. For ja, det er IKKE mit, men jeg reagerede også mest på det chok det var for mig at opleve, at jeg rent faktisk blev KED AF DET.

      <3

      Svar
  2. Klement Trabolt
    26. december 2012 at 10:04 (1 år ago)

    Kære Janne

    Jeg tror vi alle har prøvet dette mange gang i livet, i skolen, på uni, i arbejdslivet, at blive kopieret i større eller mindre grad… du får lige mine redskaber til at i møde gå de følelser det medføre (Skuffelse – tristhed – vrede) som alle er følelser som livet er forkort til at ha med sig :o)

    Her er mine tanker- Du kan tænke:
    ”Dejligt at kunne inspirere andre”
    Hver gang personen ser på sin side vil han/hun tænke på dig, han/hun ved hvor ideen kommer fra (i dette tilfælde dig) – Det er karma loven det er den sten der må være i rygsækken hos den person.

    Din opgave er at give slip (det kan være en endnu større opgave eller øvelse) MEN beslut at du vil gøre det…. Det vil bidrage til at komme videre og gøre dig glad igen.. finde glæden ved det du arbejder med.

    De bedste ønsker her fra – En god dag til dig

    Svar
    • Janne
      3. januar 2013 at 15:00 (1 år ago)

      Du har ret. Jeg har brugt min tid til at tænke, og jeg er helt afklaret med situationen. Tak fordi du hjalp mig til at se det. :-)

      Svar
  3. Katrine Axholm
    26. december 2012 at 11:15 (1 år ago)

    Kære Janne,
    Jeg tænker også hmm. Jeg ved ikke om jeg bliver kopieret på min blog, men som du selv skriver: ingen er jo mig. Og det gælder også for dig.
    Når jeg læser med på din blog er det DIG og DINE ord jeg gerne vil læse og så går jeg jo ikke over og læser hos “Emeralda”, for det er ikke hendes ord og tanker, jeg vil have indblik i.
    Kun DU kan være autentisk og vide, hvad der inspirere DIG, det kan ingen tage fra dig.
    Tag det som et kompliment og glæd dig over at du an inspirere andre. Du er åbenbart first-mover, trendsætter og inspirator. Hurra! Tillykke med det.
    Kærlig hilsen
    Katrine

    Svar
    • Janne
      3. januar 2013 at 15:02 (1 år ago)

      Tusinde tak for din vinkel, ja, det er fandme sejt og fantastisk at “nogen” bliver inspireret i den grad af det jeg har skabt, at de vil lave deres eget i samme stil. Faktisk føler jeg mig lidt beæret. Virkelig <3

      Svar
  4. Pouline Middleton
    26. december 2012 at 11:51 (1 år ago)

    Hej Janne,

    Jeg synes du skal skrive til hende, at du har fundet hendes blog og undrer dig over, at den i den grad ligner din, som har eksisteret i seks år. Og så kan du skrive, at hvis hun har ladet sig inspirere kraftigt af dig og din stil ville du have sat pris på, om hun havde sendt dig en mail med: hey, jeg er vild med din stil og dit navn, og jeg har derfor kaldt min blog nogenlunde det samme og skriver lidt ala dig, jeg håber det er ok?

    Har hun slet ikke ladet sig inspirere af dig, beklager du henvendelsen og ønsker hende fortsat god jul.

    Hvis du sender sådan en mail får du placeret dine følelser, der hvor de er begyndt, og det er den mest effektive måde at få dem afsluttet på. Du får også afløb i og med at du markerer, at du ikke synes det er i orden. Og så ved hun, at du holder øje med hende, så hun vil vare sig for at kopiere dine emner fremover;)

    Mh Pouline

    Svar
    • Janne
      3. januar 2013 at 15:09 (1 år ago)

      Tusinde tak for dit bidrag, og jeg har virkelig tænkt meget over, hvordan jeg skulle takle det.

      Jeg tænkte over, at skrive som du skrev, fordi det gav god mening – men jeg har ikke gjort det, fordi egentlig gider jeg ikke kæmpe den kamp, og jeg gider ikke holde øje med hende. Jeg tror det er heri min læring skal ligge med denne oplevelse, at jeg godt kan acceptere at hends blog ligner min i stil, eller kendetegn, men at jeg tænker, at det gør fordi hun har haft brug for nogen at læne sig op ad, og det må gerne være mig. Det bliver jeg ikke fattigere af, og uanset hvad, så kan hun aldrig fortælle min historie. For den er jo min.

      Jeg har også lært, at jeg har et problem med regler. Jeg har jo ikke noget imod at give, men blev ked af det fordi hun “bare tog”.

      Anyway, jeg lader det gå… Væk, pist væk.. :-)

      Svar
  5. Anna Bogdanova
    26. december 2012 at 14:52 (1 år ago)

    Kære Janne,

    Jeg kunne tidligere blive helt vildt irriteret og frustreret over at se andre bruge mine udtryk, mine emner, mine forklaringer og mine titler endda.

    Det var faktisk indtil jeg så en lille video om kreativitet ifm et fag på mit studie (kreativitet/innovation på cand.merc.psyk). Dér havde man bedt to super dygtige gutter fra et reklamebureau til at komme ud på en særlig opgave, udvikle et koncept til en butik med udstoppede dyr.

    Men de havde ikke fået noget at vide om opgaven på forhånd, så da de blev afhentet på deres bureau og kørt igennem hele byen i bil, sad de bare og kiggede ud af vinduet på alt muligt omkring dem.

    Da de så ankom til destinationen, blev stillet opgaven, havde knoklet på den uden hjælp udefra, og så afsløret deres forskellige løsninger til et koncept… Så takkede “kunden”/tv-værten dem og bedt om lov til at præsentere sine egne tanker omkring det.

    Det sjove og overraskende var så, at deres tegninger var nærmest identiske! Reklamegutterne blev helt paf.

    Pointen var så, at de i reklamegutter blev med vilje kørt rundt forbi særlige steder, og det er dem der lige poppede op fra deres underbevidsthed for at komme på papiret.

    Historien var for at sige, at mange (os selv til tider inklusive) tror virkelig, at de skaber noget unikt og enestående og er “bare” blevet inspireret af de andre.

    Men jo mere erfaring man har med det man nu taler om, jo lettere bliver det at være kreativ og innovativ, for så kan man en desto større repertoire af værktøjer, historier, viden mm. Og så kan man kombinere det man nu ved på så mange flere forskellige måder og altid kunne grave et lag dybere, altid belyse emnet fra flere vinkler – så det tydeligt skinner igennem.

    Hver gang jeg ser nogle, der tydeligvis er blevet “inspireret” af mig, så gør jeg:

    1. Henvender mig til personen direkte og gør vedkommende opmærksom på, at materialet er mit, og hvis hun/han skal bruge det, så må der gerne komme kilde/reference på – ellers vil jeg gerne have indlægget/artiklen/billedet taget ned.

    2. Selv sætter fokus på emnet der er blevet taget op/ kopieret – og folder det så ud med flere nuancerede aspekter, så ingen er i tvivl om, at jeg “ejer” stoffet.

    Men altså, mange gange så ved folk vitterligt ikke, at de har lavet en copy/paste, fordi vi nu om dage bliver udsat for/selv opsøger så meget information, at det bliver skimmet og lagret i vores hjerne et sted, uden at vi kan huske, hvem kilden var. Og så popper det op på et tidspunkt, som “ens eget”.

    Keep writing :)

    Kh Anna

    Svar
    • Janne
      3. januar 2013 at 15:21 (1 år ago)

      Anna, tusinde tusinde tak for denne historie. Hvor er det dog interessant. Jeg har tænkt meget over det du har skrevet, og har virkelig haft brug for at tænke.

      Hvor går grænsen mellem at blive inspireret af nogen og til at kopiere nogen?

      Jeg har sgu ikke opfundet noget som helst selv, og når jeg skriver om noget eks. omkring sundhed, træning og vægttab er jeg KLART påvirket af ting jeg har lært af Umahro, Jacob, dig, Krisztina, Eva, Ninka, Dorte og så selvfølgelig fra min egen uddannelse som personlig træner i 2003 og især den coachuddannelse jeg er i gang med nu. Jeg udtaler mig ud fra en sammenblanding af alle de ting jeg har lært, læst, prøvet selv og dermed fået erfaringer med – men det bliver jo ikke en kopi, fordi man plukker hos de forskellige, det man synes giver mening og derfor gerne vil give videre.

      Jeg kunne ikke drømme om, at kopiere blot for at kopiere, men når man er i en branche med så meget udvikling og uenighed, må man skabe sin egen sandhed, og den kan man jo så vælge at give videre.

      Og det du skrev med, at de ubevidst havde fået inspiration samme sted fra, det giver virkelig mening for mig. For ja, vi bliver inspireret alle steder. Og det der giver mening tager vi med os, det der ikke gør, lader vi ligge.

      Jeg tror jeg vil prøve at nørde lidt i det med forskellen mellem inspiration og kopiering. Det er sgu spændende. Også i et juridisk perspektiv. (det skal jeg til eksamen i på onsdag – morsomt egentlig!)

      Men tusinde tak, du har givet mig mere end du aner <3

      Svar

Skriv et svar