Tilmeld dig her, hvis du direkte i din mailbox vil have besked, når der kommer nye indlæg.
  • jllslider1

om at opdage sig selv..

…og finde ud af, at hende der er derinde, hende kan jeg rent faktisk godt li’!

I mange mange år har jeg været bange for at miste. Nogen kloge hoveder vil nok sige, at der er meget naturligt, når man har en historie som jeg har, men jeg har egentlig ikke været klar over, at det hang sådan sammen.

Rent faktisk har jeg flere gange i mit liv opdaget, at jeg er bedre til at takle hvis jeg mister til døden, end til hvis jeg mister på grund af fravalg. Den lader vi lige stå lidt.

Jeg har levet i 38 år med følelsen af, at jeg skulle præstere ellers ville andre nok ikke kunne lide mig. Selvom jeg mødte masser af mennesker der kunne lide mig, så troede jeg ikke på at det var ægte. Jeg forstod ikke, hvordan jeg kunne være sådan én “man kunne li'” og jeg var altid bange inderst inde, fordi jeg frygtede at hvis de kendte min baggage, så var det da helt sikkert, at de STRAKS ville holde op med, at kunne lide mig. Jeg havde en stemme inde i mig, der sagde jeg ikke var god nok. Jeg var ikke klog nok, ikke slank nok, ikke smuk nok, ikke sød nok, ikke rig nok og ikke omsorgsfuld nok. Alt hvad jeg tænkte jeg kunne være, det fortalte stemmen mig, at jeg IKKE var NOK!

Samtidig med det, så fortalte stemmen mig, at jeg ikke kunne klare mig selv, ikke var en god mor, ikke var værd at elske, fordi hvem vil dog elske én som mig?

Jeg oplevede noget fantastisk i denne forsommer – nemlig at jeg læste bogen “Snyd Dig Glad” af Sebastian Overgaard. I samme omgang mødte jeg Sebastian – som i dag er en af mine allerbedste venner og samarbejdspartner. Bogen “Snyd Dig Glad” var en øjenåbner for mig, fordi jeg fandt ud af, at det ikke kun er mig der har denne indre stemme der forsøger at spolere mit liv. Mange af mine veninder, som jeg har lokket til at læse bogen har den, nogen jeg ser op til har den, mine børn har den og Sebastian har den også – og han har tilmed præsteret at opfinde et fantastisk navn til den, nemlig “den indre livsdæmper” – og det er jo lige præcis det den er. En lille satan der ødelægger vores liv (eller forsøger på det), ved at fortælle os at vi ikke er tilstrækkelige.

Bogen er magisk. Intet mindre. Velskrevet, personlig, vedkommende – og for mig… tja, en lifesaver!

Jeg gik i gang med, at lære hende dersens Janne at kende, og når livsdæmperen dukkede op, råbte jeg mentalt: “skrid med dig, jeg er lige i gang med noget opdagelse her, ing’!” og sjovt nok, forsvandt den hver gang. For mig handlede det om, at blive bevidst om, hvornår den dukkede op, og så give den SPARKET! Det gav mig styrke, og det gav mig mulighed for, at lære mig selv bedre at kende.

Da min mand så talte med store bogstaver, og ønskede en forandring – gik jeg i chok! Jeg faldt fluks tilbage i rillen “jeg er ikke værd at elske, siden han ikke vil bo sammen med mig” og “NU mister jeg min familie”- men skønne mennesker (Sebastian og Niels) holdte mig i “hånden” gennem det jeg troede, skulle være mit livs krise og fik mig til at tro på mig selv, og på at der er ingen der bestemmer reglerne for dig i det her liv, i hvertfald ikke andre end dig selv.

Jeg forhandlede derfor med min mand, og vi fandt ind til kernen af vores problem og fandt en løsning – som ja, er anderledes og uvant og frygtindjagende i tankerne – men som nu her i virkeligheden er helt fantastisk. Men ikke uden bekymringer. Denne løsning giver mig nemlig mulighed for, at have en KÆRESTE (jubiii) og mulighed for, at finde ud af hvem jeg er og hvad jeg vil. Det giver mig mulighed for at finde ud af, at her 17 år efter, at have levet i parforholdet og ægteskabets trygge rammer, kan jeg sagtens klare mig selv. Og lidt til.

Jeg klarer mig igennem økonomisk (tak Danmark for vores velfærdssamfund) og jeg klarer mig igennem rent praktisk (TAK hr. mand for dit engagement i vores børn og ønske om at deltage mest muligt) og jeg klarer mig igennem tidsmæssigt (tak Janne, fordi du fulgte dit hjerte og valgte løsningen om at være selvstændig, på trods af uvisheden!!).

Jeg elsker faktisk mit liv lige nu. Jeg føler mig beæret hver gang jeg får en opgave, og jeg elsker at jeg laver 100 forskellige ting i min lille virksomhed, fordi jeg er og bliver ALDRIG et rutine-menneske. Jeg er til forandringer, til impulsivitet, til forskellige opgaver – som alle får mine totale opmærksomhed. Fordi jeg elsker at arbejde, og så er det jo skønt at arbejde med glade positive mennesker, hvor man bliver takket for sin indsats og service.

Så jeg lærer i disse dage, faktisk mere end jeg nogensinde har gjort – og jeg har lavet en løsning for mig selv, hvor min læring fortsætter. Både mentalt og fagligt.

Velkommen SU (for første gang i mit liv) og velkommen kandidatuddannelsen på juridisk fakultet – nu må jeg hellere se at få læst det studie færdigt. Og selvfølgelig med fag, som passer til mig og mit liv . (IT-ret, Immaterielret og sundhedsret).

Jo, jeg kan godt li’ hende der “mig selv” – gudskelov for det :-)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *






Comment *