Tilmeld dig her, hvis du direkte i din mailbox vil have besked, når der kommer nye indlæg.
  • jllslider1

om kernefamilier med nye regler..

..og om at sætte det trygge på hold, til fordel for det personlige behov.

Det er her jeg er lige nu, og her jeg har været igennem de seneste 3 måneder, da min mand en dag hvor vi talte økonomi, mente at vi skulle finde os en anden og billigere bolig, og i samme omgang lige så stille fik sneget ud mellem tænderne, at den anden bolig, KUNNE være en bolig hvor vi boede hver for sig.

Jeg lyttede ikke og sagde at det gad jeg ikke høre på. Men han insisterede og brugte alle de tricks han kunne, for at få mig til at lytte, fordi det her var hans ønske. Jeg gik i chok.

Jeg har siden da, været en voldsom periode igennem, og jeg har valgt IKKE at blogge om det, før jeg vidste hvordan jeg rent faktisk havde det med følelserne og hvordan jeg ville komme videre. Det ved jeg nu. Og jeg har det faktisk ret godt. Men det havde jeg ikke til at starte med.

Jeg har været dybt ulykkelig, bange, usikker og har følt mig helt alene i verdenen, jeg har følt jeg mistede min identitet og mit eksistens grundlag (hvilket jeg også gjorde på den økonomiske side). Jeg har været vred – MEGET vred, og jeg har kæmpet for at holde fast. Jeg har grædt mange mange tårer, og haft svært ved at sove og jeg har skældt ud. Jeg har taget på i vægt og har været stresset over den uoverskuelighed min fremtid pludselig repræsenterede. Alt det var for mig, en naturlig reaktion, i forsøget på at holde fast i det som var, uanset hvordan (hårdt) det var i perioder. Jeg ville bare ikke give slip, fordi mit ægteskab og liv med min mand igennem 17 år (jeg er 38) er og var min identitet, og jeg kunne slet ikke overskue at miste min identitet. Jeg troede ikke, jeg var klar.

Men jeg var og er klar. Var det her sket for et år siden, så ved jeg, at jeg ikke havde været klar og ikke havde kunnet se mit liv, som jeg ser det i dag. Dengang var jeg ikke klar, men det er jeg nu.

Så lad mig nu fortælle, hvordan mit liv nu ser ud.

Manden er flyttet i egen lejlighed. Vi har hver vores økonomi, almindelige aftaler om samvær med børnene og hjælper hinanden med at hente og bringe – og vi planlægger hyggestunder alene, alene sammen med børnene og sammen med børnene.

Vi er nemlig stadig gift og vi forsøger, at fortsætte med at være kærester. Fordi vi elsker hinanden, men vi har brug for tid og et liv hver for sig. Vi har brug for, efter så mange år som et par, at finde vores identitet hver for sig, at finde venner hver for sig, og at skabe sig glæde i livet hver for sig – og samtidig har vi på nuværende tidspunkt brug for, stadig at dele den kærlighed vi har til hinanden og at dele den familie vi har skabt sammen. Så det gør vi. Vi laver vores egne regler, for hey, det er jo vores ægteskab og vores liv – og dermed os der bestemmer.

Vi gambler i virkeligheden nok meget med vores ægteskab, som sikkert kunne have holdt 100 år endnu, hvis ikke min mand med STORE BOGSTAVER havde bedt mig lytte. Men vi har valgt at gamble, fordi det har brug for på nuværende tidspunkt, og måske holder vores ægteskab til de nye regler og den nye konstellation, og måske gør det ikke. Det kan kun tiden vise os.

Vi gør noget anderledes og bryder op med normerne, og jeg ved, at vores beslutning og efterfølgende handling kommer som et chok for mange. Men vi er klar. Vi er glade. Vi er bange. Vi glæder os. Vi græder. Vi lever. Vi udvikler os. Vi leder efter lykken og drømmende. Sammen og hver for sig. En dag ad gangen, et skridt ad gangen.

Et gammel digt giver pludselig mening:

If you love someone, set them free,
If they come back, it yours,
If not, they never where. 

Det her skridt, er en ny begyndelse i vores historie. Du er velkommen til fortsat at læse med og fortsat at deltage. Vi kender ikke enden endnu. Men vi er de samme mennesker, som tager en rejse mod meningen med livet, og det er en rejse, som kræver at vi gør op med det kendte og gængse, for at gøre os fri af vores gamle roller og mønstre. Nu er det fremtiden det gælder. Sammen og hver for sig.

Jeg trækker vejret dybt, og gør det hermed officielt.

Posted in BLOG | Kommentarer slået fra

Comments are closed.