om simple living…

…og om at kæmpe med gøre drømmene mere realistiske og virkelige…

For åh ja, hende Maya kan skubbe mine tanker i gang, og denne gang fik det mig faktisk helt ned på jorden igen og fik mig til at tænke over, hvordan jeg egentlig er kommet væk fra alt det jeg engang tillagde så meget værdi.

Der var engang, hvor det vigtigste for mig var at slappe af og nyde de sanseoplevelser jeg fik, ved at opholde mig i naturen. På lange rideture på min hest, ved at sidde og kigge ud over vandet, ved at høre regnen tromme mod ruderne og ved at gå lange ture og bare lade tankerne flyve. Ferier var tidspunkter hvor man genererede energi og samlede overskud og oplevelser til at gå hverdagen i møde igen.

Da jeg var barn var der ro på. Hjemme hos min mormor og morfar gik dagene med afslapning, væren og hver aften faldt jeg tryg i søvn, med hovedet på morfars tykke mave. Jeg kom nærmest i en trancelignende tilstand af at ligge der, og lytte til alle de mærkelige lyde fra hans mave og når han samtidig havde armen omkring mig, svævede jeg direkte ind i drømmeland. Tryg og glad.

Da mine børn var små, var de ofte på besøg hos farmor. Når de kom på besøg og skulle være der i nogle dage, havde hun altid arrangeret adskillige gøremål og besøg. De skulle i city2, i bio, i teater, med på arbejde og vises frem, de skulle med til veninder og vises frem og lege med deres børnebørn osv. Min svigermor ville give dem oplevelser efter bedste overbevisning, men jeg blev ofte helt forpustet blot ved tanken om, alle de ting de skulle nå, og når børnene kom hjem trængte de til bad og ferie. Jeg spurgte hende engang, om hun ikke “bare” kunne være en farmor, som sad i sofaen og læste – så de også kunne lære den side af hende at kende. Hun forsøgte, men kunne ikke. Det var bare ikke hende.

I dag når mine børn holder ferie eller er hjemme, så forsøger jeg at undgå at lave planer. Ind imellem finder vi på noget impulsivt og kører afsted, men det er lige så tit, at dagene bliver brugt på at læse, lege med biler, slappe af i solen eller hoppe på trampolin. Det er helt bevidst, at jeg ikke farer afsted til det ene sommerland efter det andet, og fuldstændigt over stimulerer dem med indtryk. Jeg vil nemlig rigtig gerne lære dem at kede sig, og lære dem, at forholde sig til sig selv. Jeg vil gerne lære dem, at mærke sig selv og være dem selv.

Samtidig med det, så har jeg i mange år drømt om at rejse væk fra Danmark. Jeg har drømt om, at opholde mig i solen og varmen og om, at finde roen i mig selv i et andet land. Men blogindlægget gav mig lidt stof til eftertanke. Fordi. Uanset hvordan jeg vender og drejer det, så har jeg nogen børn, der har en uddannelse de skal passe. Det vil sige, at jeg i mange år endnu, er tvangsindlagt til at opholde mig i Danmark. Og i dag kom tanken så til mig: “Hvorfor så ikke få det bedste ud af det?” og i stedet for hele tiden, at brokke mig over vejret og omgivelserne, så i stedet værdsætte, at jeg i denne periode af mit liv, rent faktisk lever her i Danmark. Og i Danmark er vejret bare ikke altid ret godt! BUM!

Så jeg vil øve mig i, at tænke som Maya gør her. Jeg vil lære mig selv at værdsætte, det som er, og ikke hele tiden drømme om det som IKKE er. Det betyder ikke, at jeg ikke vil drømme, men jeg vil fokusere mine tanker på, at drømme om noget der er muligt og om noget som kan gøre mig lykkelig. Jeg vil derfor træne min bevidsthed i at tænke, at det er dejligt at jeg bor i Danmark, og at det er noget jeg skal gøre indtil den dag, jeg laver en anden plan. Og dermed en anden drøm.

Så, jeg vil fortsætte med mit simple living liv i haven og i drivhuset med børnene, jeg vil bage mine brød af det mel jeg selv maler, jeg vil overveje om jeg vil have et par høns (eller 8) til at spise mit madaffald og til at levere æg, og jeg vil arbejde på, at skabe mit hjem som en base i balance. Min version af det liv, er Rationel Living – igen, fordi jeg elsker blandingen af rationalitet og balance.

Så fremtidsdrømme som jeg ved må vente, er hermed ændret og sat på standby. NU er min drøm det jeg har og hvor jeg er. BUM!

Hvad drømmer du om? Og kan du måske også overveje, at skrue lidt ned for det uopnåelige og lidt op for det du faktisk har?

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *






Comment *