Posts Tagged ‘Frihed’

om at frigive tankerne…

…inden en lille flyvetur i eftermiddag, kom jeg til at tænke på, at jeg efter en lang flyvetur til Bali i januar sad med min iPad og jeg skrev hvad jeg følte. Jeg har ikke læst det siden da, men jeg vil gerne dele det med Jer.

Vi var netop ankommet til vores hotel, og jeg var så overvældet af Balis “karma” efter ganske få timer på øen. Her er hvad jeg skrev:

Som et voldsomt tænkende menneske oplever jeg, at alt jeg foretager mig bliver gennem analyseret både før og efter jeg har gjort det. Det kræver enormt meget af min energi, at tænke så meget, og jeg er kommet frem til, at den eneergi må kunne bruges bedre, end jeg bruger den i dag.

Mine tanker omhandler alt lige fra vægttab, til børnene og deres helbred og til tanker om økonomi, studie, arbejde, projekter og papirarbejde.

Jeg har brugt en meget stor del af mit liv på at forsøge at tilpasse mig samfundet, ved at tage uddannelser, arbejde, passe mine børn og give dem alt de har brug for, hvilket naturligvis er min pligt som den ene halvdel af deres forældre. Men jeg har også frivilligt valgt at knokle ekstra for at tjene ekstra penge, for at kunne tilegne mig alle de materialistiske ting jeg kunne drømme om. I virkelighedeen er det slet ikke det materialistiske der gør mig glad.

Det vigtigste for mig er tiden. Tiden med mine børn, tiden med min mand og tiden med venner og familie. Og overalt det, tiden til mig selv. Jeg har ofte glemt mig selv, og dermed ikke sagt, at jeg har gjort noget for andre på bekostning af mig selv. Nej, sådan er det slet ikke, fordi jeg har i virkeligheden aldrig vidst hvad det var der var vigtigst for mig, og dermed har jeg ikke vidst hvor vigtig tiden var for mig.

Tiden kommer aldrig tilbage, og når jeg er sammen med mine små drenge husker de mig på, at vi har her og nu, og at det handler om at bruge så meget tid sammen som overhovedet muligt. Jeg stresser ikke over at tilbrige tid med mine elskede børn, jeg nyder det og kan i virkeligheden ikke få nok af det. Jeg kunne godt leve på en øde ø, bare min familie og jeg, og jeg lover dig, jeg ville ikke få økuller, for der er så meget glæde for mig i livet ved at tilbringe tiden med dem jeg jeg elsker.

Jeg ved dog også, at jeg har så meget jeg gerne vil, og det kan være svært at nå når man er så meget sammen med små børn. Men hvorfor SKAL det nås, og hvem er det egentlig der bestemmer, hvornår det skal nås til?

Jeg vil gerne skitsere med en lille historie. Jeg vil rigtig gerne være færdig med mit studie. Jeg har på et tidspunkt i mine teenage år fundet ud af, at jeg faktisk rigtig gerne ville være jurist. Som voksen må jeg sige, at det var et rigtig godt bud jeg dengang fandt på hvad der kunne være en mulighed for et arbejde der kunne gøre mig glad og fri som voksen, for jo, jeg finder juraen spændende og udfordrende, og jeg elsker det, men jeg er ikke fri i juraens verden, og den tager ufatteligt meget af min tid, og det er tilmed tid, jeg skal tage fra mine små drenge.

Den første halvdel af min barsel med Mikkel brugte jeg på eksaminer, fordi jeg gerne ville færdiggøre min bachelorgrad og da Emil kom til, så jeg straks min mulighed for at begynde at skrive speciale, og dermed vupti, så manglende jeg kun nogle valgfag før end den lange uddannelse som alle sagde, jeg ikke ville kunne gennemføre, var gennemført. Og ærligt, heldigvis droppede jeg speciale planerne, og helligede mig tiden med drengene.

Når jeg skriver heldigvis er det fordi, at jeg ved med mig selv, at en eller anden dag bliver jeg færdig som jurist, og den dag behøver ikke være snart. Når jeg bliver færdig, er det ikke nødvendigvis fordi jeg ønsker at arbejde som jurist, eller fordi jeg gerne vil vise andre, at jeg kunne, det har udelukkende noget med interesse at gøre, og fordi det irriterer mig inden i, at føle, at jeg ikke har afsluttet det.

Men det er vigtigt for mig at pointere, at det bliver når jeg har lyst og tid – ikke et sekund før. Det handler simpelthen om, at jeg først som nogen-og-30 årig har fundet ud af, hvad mit liv skal handle om, og derfor har besluttet, at mit liv er for kort til, at gøre ting jeg ikke har lyst til. Det handler ikke om lyst, som i lyst til at vaske tøj eller til at lave mad, nej, det handler om lyst, som i, hvad skal mit liv dreje som om det næste halve år og er det vigtigt for mig og føler jeg mig fri når jeg gør det.

Igen, det med friheden handler heller ikke om, at så kan jeg bare blive skilt, og så bliver det hele meget bedre, fordi jeg får min “frihed” – for det er slet ikke den form for frihed jeg søger. Lad mig forklare..

Jeg har fundet ud af, at det er skrive gør mig glad. Det giver mig en følelse af frihed og energi, fordi mange af alle de tanker som jeg alligevel tænker kommer ud af hovedet og ned på papir, og dermed giver det plads til så meget andet, jeg kan bruge den energi på. Jeg ved slet ikke, om det jeg skriver kan have en betydning for and mennesker, men i virkeligheden skriver jeg også de her ting for at skitsere min egen udvikling og de forandringer det kræver, at nå derhen hvor jeg gerne vil hen.

Det er frihed for mig, fordi det giver mig tid til at leve mit liv, som jeg gerne vil.

..om risikoen ved livet..

  • At grine, er at risikere at virke fjollet
  • At græde, er at risikere at virke sentimental
  • At række ud efter andre, er at risikere at blive involveret
  • At udtrykke følelser, er at risikere at udtrykke sit sande jeg
  • At udtrykke sine idéer, sine drømme foran en gruppe, er at risikere at miste dem
  • At elske, er at risikere ikke at blive elsket til gengæld
  • At håbe, er at risikere fejltagelse
  • At leve, er at risikere at dø

Men den største risiko i livet er, ikke at risikere noget. Den person, der ikke risikerer noget, undgår måske nogen lidelse, smerte og tvivl – men vil tjene mindre, føle mindre, forandre mindre, udvikle sig mindre, elske mindre og leve mindre.

Lænket til sikkerhed vil han være en slave, som har sat sin frihed over styr. Kun en person som risikerer er fri!!!

Fandt det lige i gemmerne.. Synes det var rigtigt dengang jeg gemte det, og det synes jeg egentlig stadig det er.

Posted in BLOG | Kommentarer slået fra