Posts Tagged ‘Særligt Begavet’

om at blive overfaldet af tanker…

…det er min virkelighed i disse dage.

Vi har jo lidt at bokse med. 4 børn i alt: 18 årige søn med diabetes på 3. år, snart 15 årige datter med diabetes på 4. år, 6 årige ekstrem særligt sensitiv søn med børneinkontinens (dag og nat) på 3. år og særligt begavet og som rosinen i pølseenden har vi vores lille 2,5 årige præmature dreng (født 13 uger for tidligt), der er voldsomt sansesart og uden sprog.

Og ja, vi havde børn i 14 år uden én eneste barns 1. sygedag, af den simple årsag, at mine børn bare ALDRIG er syge. Men vi blev klogere, og vi blev bombarderet med udfordringer, og vi er derfor tvunget til, at prioritere og gennemgå hver eneste udfordring – en efter en.

I dag tog det så overhånd fra min side. Jeg gav simpelthen den 6 årige ble på i skole i dag, fordi jeg ganske simpelt ikke magtede at vaske mere tissetøj. I efterårsferien startede han i SFO, og siden da, har han tisset i bukserne hver eneste dag, på trods af medicin og hjælp fra SFO. Siden da, har han også tisset i sengen stort set hver nat, på trods af medicin og bleer. Og jeg magter bare ikke mere.

Jeg var selv “inkontinent” som barn, men jeg har altid troet at jeg tissede i bukserne, fordi jeg havde været udsat for de ting jeg havde. Nu kan jeg desværre se, at min 6 årige har fuldstændig samme mønster som jeg selv havde, og det har jeg det lidt svært ved at forholde mig til.

Jeg var et særligt begavet barn. Jeg lavede 3. klasses matematikbøger allerede inden jeg startede i børnehaveklassen. Og jeg lavede det, fordi jeg havde lyst. Jeg har aldrig lavet lektier, for jeg lavede altid opgaverne i skolen inden timen var slut, og enkelte gange lavede jeg opgaverne i frikvarteret. Derfor fik jeg et chok i gymnasiet, for jeg havde aldrig lært mig selv den rutine det er, at lave lektier og planlægge hvornår opgaver skulle afleveres. Jeg mistede også meget at min faglighed igennem folkeskolen, fordi jeg kedede mig og ikke blev stimuleret. Jeg sagde ikke noget, men valgte i stedet at underpræstere for derved at undgå at skulle lave mere end mine skolekammerater. Jeg blev ukoncentreret i timerne og dagdrømmede – ofte faldt jeg i søvn i timerne. Min hjerne blev doven og jeg udnyttede aldrig mit potentiale til fulde. Hvorfor? Tja, hvorfor mon?

I hele mit liv søgte jeg udfordringer. Og selv da jeg begyndte at læse jura, kedede jeg mig så bravt over at læse bøgerne, at jeg, hvis jeg skal være ærlig, aldrig har læst en jura bog færdigt. De keder mig, og så kan jeg ikke koncentrere mig. Emnerne keder mig dog ikke, og derfor har jeg holdt ud. Jeg kan fortælle, at jeg har læst hele grunduddannelsen udelukkende ved, at læse kompendier 2 dage før eksamen og så gå op og bestå. Bevares, nogen fag var ikke liiige til at bestå, men det skyldes, at kompendiet ikke var godt nok. De krævede lidt flere forsøg, men blev bestået på præcis sammen måde som de andre fag.

Sådan er jeg endt hvor jeg er. En særdeles begavet pige med mange uddannelser og i en evig søgen efter udfordringer.

Vores 18 årige havde samme talent som barn, men desværre blev han slet ikke mødt i folkeskolen. Han fik en lærer der ikke kunne lide ham, fordi han krævede for meget opmærksomhed og for meget faglighed. Han oplevede at blive hånet af denne lærer og tilmed at blive udelukket fra fællesskabet – og låst inde i et depot og efterladt i en hel lektion. Vi var for unge til at gennemskue hvad der skete, så vi forsvarede ham så godt vi kunne, men desværre var det ikke godt nok. Han blev tabt, blev klassens klovn, og har i dag opgivet ALT der har med faglighed at gøre. Heldigvis har han andre talenter, og det er hans gave i livet. Vi støtter ham i udviklingen af denne gave, og ønsker at han driver det vidt. Vi er lige bag ham, opmuntrer ham og hepper på ham. Vi elsker ham.

Vores 6 årige er helt speciel. Han har autistiske træk, men sociale kompetencer. Han er højt begavet og elsker matematik og biler. I går fik vi ham testet af en særdeles anerkendt børnepsykolog, som har beskæftiget sig med særligt begavede børn siden 80’erne – han har skrevet flere bøger om emnet, og han ved havd han taler om. Hans vurdering har sat ekstraordinært gang i min tankevirksomhed.

Vores 6 årige (snart 7 årige) er særligt begavet og ligger blandt de 5% højest begavede. Han har en logisk og matematisk tankegang, og har stort indlæringspotentiale. Han har brug for, at blive styrket i hans stærke sider, som er han faglighed. Hans svage sider, sociale relationer er ikke så vigtige på nuværende tidspunkt. Han har brug for konsekvent guidning af voksne i alt hvad han gør, og han har brug for at blive fastholdt i det han laver, på trods af hans store evne til at koncentrere sig. Han har brug forudsigelighed, rutiner og struktur – og vi skal lære ham at læse hurtigst muligt. Han har en mild form for Asberger, og det er set før, at børn med hans komplekse sammensætning er inkontinente.

Pew! Så er det bare jeg tænker, var det så måske også derfor jeg havde problemer med utætheden? Og kunne jeg og den 18 årige have drevet det videre, hvis vi havde fået den rigtige hjælp?

En ting er sikkert, når jeg har slugt kamelen, så skal der tænkes igennem og planlægges, så vores 6 årige får mulighed for at udvikle det talent han er født med. Hvor er det forfærdeligt, at det optræder som en skavank, at man er særligt begavet. Hvad fanden er det der sker for den verden vi lever i, når individuelle hensyn ikke tilgodeses af hensyn til behovet for at putte alle ned i de samme kasser.

Tanker kredser rundt hele tiden, og jeg er bange for at vi også taber den 6 årige. Jeg elsker den dreng så højt, præcis som mine andre børn – men lige nu, er det altså ham der er mest sårbar, og ham der har brug for mit overskud. Og det skal han få…