Tilmeld dig her, hvis du direkte i din mailbox vil have besked, når der kommer nye indlæg.
  • jllslider1

Posts Tagged ‘sundhed’

om kost og sundhed

…og om rigtigt og forkert… sandt eller falsk… fup eller fakta…

Åh yes, det er ingen hemmelighed at jeg har et problem. Det er min vægt. Jeg har en stofskifte sygdom (struma) og deraf et meget lavt stofskifte i perioder. Det nemmeste er rent faktisk, at skylde skylden for min overvægt over på min stofskifte, for det er der rigtig mange mennesker der ville tro på var sandheden, men mit problem er, at jeg rent faktisk ved, at det ikke er den hele sandhed, tjaaa, rent faktisk er det SLET ikke sandheden og det kan jeg godt bevise.

Men det postulat, kan jeg dermed også ødelægge tusinder andres dårlige undskyldning for overvægt eller deres forklaring på, hvordan man taber sig, for jeg nægter at tro på, at det her kun er et fænomen der eksisterer i min krop.

Jeg vil gerne slå fast, at vægttab ikke er afhængigt af stofskiftet. Du KAN tabe dig, hvis du har et højt stofskifte (been there, done that!) men du kan så sandelig også tabe dig, selvom du har et lavt stofskifte (sjovt nok.. been there, done that too!!). Så drop nu snakken om, hvis jeg gør dit og dat, så øger jeg mit stofskifte, og SÅ taber jeg mig. Det er ikke det der sker.. Capice?

Derimod, så handler det om noget så simpelt som, hvad du putter i munden, hvor meget du bevæger dig OG hvordan du har det med dig selv og din krop.

Jeg og min mand, har de seneste 4 uger deltaget i GO’kur på TV2. Dette var et vigtigt skridt for mig, idet jeg gerne ville se, om det rent faktisk kunne lade sig gøre at tabe sig på helt almindelig kost og bevare vægttabet.

Grunden til at jeg gerne ville forsøge vægttab via GO’kur det var, at hvis jeg kunne få det til at virke på mig, så ville det gøre min hverdag langt nemmere, at kunne tabe sig ved at spise fuldstændigt ligesom andre mennesker, dvs. brød og kulhydrater, dog i en begrænset mængder. Men alligevel, det ville betyde en kost, hvor jeg kunne lave mad, smide det på bordet og alle i familien ville kunne spise med (dermed ikke sagt at de gør det.)

Min mening om GO’kur kommer i et senere indlæg, for jeg har lidt mere på hjertet.

Det jeg også synes er vigtigt, i forbindelse med vægttab og sundhed, det er i virkeligheden at mærke efter i kroppen hvordan man har det, hvilket energi niveau man har, hvordan maskinen “krop” kører og i hvilket gear. Og her har jeg en del på hjertet, igen, mere om det i et senere indlæg.

Jeg vil i stedet starte med at fortælle lidt om, hvor jeg har min viden fra, og hvordan jeg har skabt mig mine erfaringer. Jeg har gennem tiden prøvet rigtig mange former for vægttab.

Mit eventyr startede efter fødslen af barn nr. 2 i 1997, og frem til i dag har jeg prøvet følgende: fit4life (1997), fedtfattig kost efter Anne Larsen (1998), vægtvogterne (1999), separation (2000), Spis efter din blodtype (2001), Vegetarisk kost (2002), Fitnessuddannelser (2003), South Beach Diet (2004), NO-SUGAR (2005), Du er hvad du spiser (2006), Diabeteskost (2007), Kernesund Familie (2008), Brainfood (2009), Sundhedsrevolution (2010), Raw food (2010), Paleo (2011), MadEvalutionen (2011) og nu GO’kur (2012).

Jeg har ikke “bare” læst om det, jeg har prøvet det. Jeg har gået turen, med afvænning og tilvænnig, nye vaner, nye smagsoplevelser, nye tilberedningsmetoder, nye eventyr, nye måder at mærke min krop på… Jeg har i perioder haft et stort vægttab der skulle præsteres, og andre perioder, et lille vægttab. Men det korte af det lange er, at jeg har altid tabt mig, og oftest taget det på igen.

Det at jeg tager på igen handler for mig om, at jeg har nemt ved, i en lang periode af mit liv, at leve på en bestemt måde når resultaterne også viser sig. Men jeg oplever et savn, mens jeg spiser anderledes – eks. så elsker jeg italiensk brød, pesto, pølser og gode oste. Jeg elsker mørk chokolade og jeg holder lidt for meget af en cafe latte. Det er simpelthen noget jeg forbinder med livskvalitet, at nyde et fantastisk stykke velbagt brød, med den der helt fantastiske smag, som italiensk mel giver brøddet og så med pesto og oste.. uhmmmm… bare det at skrive det, gør at mit mundvand løber..

Når jeg taber mig, holder jeg typisk vægttabet i 6 måneder efter selvom jeg spiser som jeg har lyst til, og pludselig tager jeg på. Når jeg begynder at tage på, tager det lidt overhånd for mig, og jeg spiser rigtig uhensigtsmæssigt, mens jeg overvejer hvad mit næste forsøg skal være. Mit problem er, at jeg elsker mad – og gerne god mad.

Det jeg synes er interessant er, at det handler om at finde fred med sin mad. Altså at spise det man har lyst til, og det man har brug for, og gerne i de mængder der passer til ens aktivitetsniveau. Det som kunsten så er, er netop at finde ud af, hvad er det min krop har brug for, og hvor meget har jeg brug for og det så også det jeg har lyst til, og kan jeg finde ud af at stoppe, mens legen er god?

Mange har været imponeret over, at jeg kunne præstere et vægttab på 15 kg på 1,5 måned. Det var fedt jeg tabte, og jeg trænede samtidigt effektivt, og derved byggede jeg muskelmasse op.

I den periode, spiste jeg efter MadEvalutionen, som er et fantastisk koncept. Det er en kombination af det bedste fra Paloe og principper fra Raw Food, ingen korn, ingen sukker, ingen mælk, masser af grønt og masser af fisk og kød og skyr. Dertil masser af kosttilskud og gode juices, ingen kunstige sødestoffer og alligevel masser af muligheder for at spise sødt. Selve kosten blev reguleret efter Charles Poliquins koncept, som omhandler at det fedt vi har de forskellige steder på kroppen, er påvirket og bliver påvirket af, hvilken form for mad vi spiser.

Jeg startede med at skulle spise anti-østrogent, dvs. bla. masser af kål og med få kulhydrater. Det var meningen, at det skulle påvirke vægttabet specifikke steder på kroppen, og jeg var virkelig forundret, da jeg kunne konstatere at det virkede.

Efterfølgende blev det vurderet, at nu skulle min kost være med minimal påvirkning af blodsukkkeret og dermed stabilisere insulinniveauet i kroppen, og det skulle fjerne fedt, bl.a. omkring maven og overarmene. Det betød fuldstændig udelukkelse af kulhydrater, på nær grøntsager, og igen, det virkede. Jeg var dybt imponeret over, at der fandtes redskaber til at designe sin krop, og dermed til at påvirke vægttabet specifikt på bestemte steder – i øvrigt noget jeg i alle de ting jeg havde søgt af information, altid havde fået oplyst slet ikke kunne lade sig gøre. Og det kan de så åbenbart stadig ikke i videnskabens verden, men på min krop virkede det, og det var imponerende. (OG FEDT!!)

Problemet med denne form for kost var, at jeg ikke i længden kunne holde ud at holde mig fra brød, og det var svært for mig, at få børnene til at spise med, da de af en eller anden årsag ikke er helt vilde med grøntsager herhjemme. Til gengæld elsker de grøntsagsjuice, hvor jeg kan få lokket alt muligt i dem, uden de rynker på næsen.

Jeg stoppede derfor i november, og gav op.

I løbet af en måned tog jeg 4-5 kg på igen (ej ok, det var også jul!) og så tog jeg chancen og meldte os til GO’kur, for at se om den ville virke på os.

Kæmper du også med vægttab og vil du høre mere om mine erfaringer, eller er du bare nysgerrig for at høre lidt om, hvad jeg har erfaret, så hæng i, for det næste stykke tid, vil min blog primært handle om alle de erfaringer jeg har gjort mig, på egen krop!

om overlevelse..

Ahhh…

Tja, børn… Man får dem og man elsker dem. Man opdrager dem, og det gør man efter bedste evne. Man råber af dem, når de virkelig skal forstå, man varierer, jo det gør man og man forsøger at ruste dem til det liv, der ligger foran dem og som er deres at leve, det liv man gav dem ved fødslen.

Jeg vil påstå, og mange vil sikkert give mig ret, at mine børn (her snakker vi hr. teenager-snart-myndig og frk. teenager-ofte-mobset) oprindeligt er opdraget som bowling-børn. De har haft stramme rammer, pligter, pli, regler og er blevet kastet derud mellem keglerne, hvor de ind imellem vælter en kegle, og så har vi været der for at samle dem op igen.

Vi har været strenge og konsekvense, det indrømmer jeg gerne og vi har virkelig også modtaget kritik på den konto, men vi tænkte, det er ok med lidt kritik, for så kigger man lidt på sig selv og vurderer om man er på rette spor.

Vi har altid modtaget ros på vores børn, på restauranter, når vi var gæster eller når de blot havde overnattet hos en ven, fordi mennesker opfattede vores børn som værende høflige, hjælpsomme, sociale og afbalancerede. Og vi har altid været stolte af vores børn, uanset hvilke resultater de kom hjem, stolte – men dog motiverende i forhold til at oplyse dem om, at man får resultater efter indsats, og at hvis man ærgrer sig over en karakter, så er det oftest én selv man kan takke. Vi har haft holdningen, at de skulle bruge det som en ledetråd til at se, hvor de skulle sætte ind.

Så kom teenage-årene…!

SUK!

Som 2 forældre, med ikke helt kernefamilie-agtige-oplevelser i vores teenageår, var det svært at håndtere. Vi tog naturligvis udgangspunkt i det vi selv kendte til, og det var igen strenge regler og pligtopfyldenhed. Åh jov, vi har skam også brudt regler da vi var teenagere og vi har ikke altid været guds bedste børn, men det er jo ikke det man vælger at opdrage sine egne børn til vel? Det skal de såmænd nok lære andet steds.

Hr. teenager-snart-myndig fik næsten revet os fra hinanden, for han gik da helt i stykker i frontallapperne, da han ramte de 12. Hold nu kæft, det har været hårdt. Der MÅ være noget hjernevæv der, som ikke virker helt optimalt. Men uanset hvor strid han var, og hvor mange løgnhistorier han bildte os ind, så i sidste ende kunne han oftest godt forstå hvad vi mente på den ene side, og den anden side var totalt i oprør.

Han tog virkelig pusten og lysten til at være forældre fra os, for hvis det her var meningen og hvad vi havde at se frem til, så vidste vi ærligt talt ikke hvordan vi skulle overleve – ikke bare ham, men også de næste 3!

Men bowling-børn, det var de. Jeg kunne dengang med stolthed tænke, at skete der os noget, så vidste jeg at mine 2 store børn var i stand til at vaske tøj, lave mad, gøre rent og endnu vigtigere – begå sig blandt andre mennesker, og de var (og er stadig) begge voldsomt populære. Se det betød også noget for mig, fordi mine børn var ikke populære fordi de havde dyre ting, eller kunne tilbyde vennerne noget særligt, nej, de var populære for deres personlighed og deres naturlige accept af, at man skal behandle andre mennesker pænt.

Vi kæmpede i teenage-årene og måtte også igennem en separation, men fandt sammen igen, da vi opdagede at det rent faktisk ikke var os der var problemet, men teenageren.

SÅ kom diabetes! September 2007! Frk. dengang-10-år-og-mors-pige fik diabetes, og vi klarede det. Året efter havde hun insulinpumpe, og vi gik virkelig op i, at hendes sygdom ikke skulle være en forhindring for noget som helst. MEN så kom diabetes igen! November 2008! Hr. temmelig-meget-teenager-på-efterskole fik også diabetes. Her skete der så en kæmpe ændring, for på en eller anden måde gik mine børn fra at være bowling-børn til at blive curling-børn. Det var som om, at de ikke kunne koncentrere sig om alt for meget, og skulle der prioriteres, måtte diabetes være det vigtigste.

Det har været hårde år. og hr. teenager-snart-myndig har stadig ikke styr på det og passer slet ikke på sin krop.

Jeg hørte forleden en hjerneforsker fortælle, at børn oftest rammer forældrene der hvor det gør mest ondt i deres oprør, og mine børn ved, at hvis de skal ramme mig hårdt, som i BANG-DU-ER-DØD, så er det på deres diabetes/sundhed/krop/rygning OG på det at vi er en familie – fordi disse ting er det der betyder allermest for mig. Hvorfor kunne jeg ikke bare være en af de dersens mødre, der fandt det vigtigst at de blev pisse gode til matematik eller at de begge blev akademikere? Hvorfor skulle jeg gå op i noget så vigtigt, som de kunne kæmpe mod mig på?

Jeg står nu, og forsøger at overleve endnu en 14 årigs (denne gang Frk. teenager-ofte-mobset) forsøg på at losse mig ned i legen BANG-DU-ER-DØD, og jeg har SÅ nemt ved at falde lige i fælderne!

Men jeg kæmper, og holder i og holder ved. For jeg er vel på rette spor, er jeg ikke?

Jeg har dog aldrig rigtigt brudt mig om curling, det er en meget mærkelig sport, nej hellere en omgang bowling til mig!

Jeg må tilbage på sporet..

Posted in BLOG | Kommentarer slået fra