Tilmeld dig her, hvis du direkte i din mailbox vil have besked, når der kommer nye indlæg.
  • jllslider1

Posts Tagged ‘vægttab’

om min største uvane…

Jeg sidder her i morgenroen, med brændeovnen tændt for fuld power, stearinlys som eneste lyskilde, og nyder lidt morgenhygge og blogging med min mindste dreng.

“muu maa mein… guuk geime…” lyder det fra ham gentagne gange, og jeg smiler til ham og tænker at han da er helt fantastisk, at han lige kunne huske mig på det. Nu tænker du sikkert WTF? Men jeg ved præcis hvad det er han synger, fordi min lille dreng er talebesværet og kun få kan tyde hans sprog endnu, men lige de ord, er så tydelige når han synger dem.

“Loose your mind, have a good time”

Og det er præcis hvad livet handler om for mig, nemlig at give slip på tankerne og lade dem flyve og så bare få det bedste ud af livet, med de kort som man nu engang har fået tildelt.

Du tænker sikkert, men helt ærligt, skulle du ikke blogge om vægttab? Det er jo det jeg har brug for at vide noget om. Og jo, det skal jeg, og det gør jeg. Rent faktisk er dagens blog i dag drejet rundt om, dårlige vaner og at vælge at nyde sit liv på andre måder.

Hele mit liv har jeg haft en kæmpe last. Cola!

Alle drak cola, så det gjorde jeg også. Da jeg var 17 og boede i min egen lejlighed mødtes veninderne ofte hjemme hos mig, og der blev kørt cola ned – og chips. Det var den originale cola, andet kunne vi ikke lide. Der kunne nemt drikkes mere end 2 liter pr. person og vi tænkte overhovedet ikke over, hvad det egentlig var vi drak, for HEY, cola vidste alle hvad var (eller gjorde vi??).

Sådan var det også med alkohol og øl dengang. Det var sejt og ok at drikke til hverdag, og gerne flere øl til maden. Det gjorde unge som ældre, for man vidste ikke bedre. Jeg drak dog ikke øl, fordi jeg ikke kunne lide det. Men alkohol, tjaaa, og lidt cola.. og vupti, så var festen ligesom i gang.

Jeg var så god en cola drikker, at jeg stolt deltog i en blindtest engang. Og uden at tvivle, kunne jeg straks pege på, hvor MIN cola gemte sig. Og jeg var faktisk svært stolt over det.

Så kom cola på halvlitersflasker, og man kunne nemt have den med i tasken og gå og drikke af den hele dagen. Tandlægerne kom med advarsler om, at denne sutteflaske-mani der var opstået, særligt omkring cola, gav voldsomt mange syreskader på tænderne. Det rørte mig ikke, for jeg havde stærke tænder og ingen syreskader på min emalje – og igen, hvis det var så skadeligt, ville sundhedsstyrelsen vel sige noget højt, og forlange cola fjernet fra hylderne (for autoritetstro er man vel!).

Når jeg forsøgte mig med diæter eller livsstilsændringer droppede jeg colaen, fordi jeg simpelthen ikke kunne lide light udgaverne. I lange perioder drak jeg derfor ikke cola, men min krop hungrede efter det. Når jeg så tog en tår af en cola efter at have undværet i lang tid, blev jeg voldsomt skuffet, for efter en pause på en måned (eller mere), så smager cola altså bare ikke godt. Men min krop bildte mig ind, at jeg bare lige skulle vænne mig til smagen igen, for så kunne jeg godt lide cola… og vupti, back in the game… Cola var igen min last.

Omkring 2006 kom “herremodellen” Cola Zero. Den var i en light version, og jeg kunne godt lide smagen. Den originale cola blev efter 15 års afhængighed skiftet ud med ZERO! Jeg var lykkelig, for nu kunne jeg drikke cola, selvom jeg var på diæt. For der var jo ingen kcal jeg skulle tage højde for, og det var jo fantastisk.

Jeg bildte simpelthen mig selv ind, at når nu jeg skulle undvære alt andet, så fortjente jeg da en zero. Den halve zero om dagen, var min belønning. Og jeg glædede mig voldsomt, til den daglige zero (eller 4), hvor jeg kunne belønne mig selv. Nøj, hvor var jeg god ved mig selv.

Helt ærligt, så kan jeg faktisk blive ved med at fortælle om, hvor fantastisk jeg engang syntes cola var, men sandheden er at jeg i virkeligheden bare var afhængig og havde svært ved slippe min sutteklud og afhængighed. Og måske er det i virkeligheden mere interessant at fortælle om, hvordan jeg slap af med colaen – for det er min situation i dag. Colaen er skiftet ud, og jeg har som gevinst fået gang i mine smagsløg og kan smage ting, jeg ikke har kunnet smage i mange mange år.

I efteråret 2011 blev det et definitivt farvel til cola, original som zero, bare farvel. Og det var ikke med min gode vilje. Men altså, jeg skulle spise efter MadEvalutionens kostprincipper og her var alle tilsætningsstoffer forbudt, der skulle udelukkende spises økologisk, så råt som muligt og masser af veltilberedt fisk.

I 2 dage græd jeg. Jeg havde hovedpine, influenzalignende symptomer, var aggressiv og depressiv. Der var lukket ned for alt sukker og hurtige kulhydrater og alt kunstigt blev udelukket fra min kost. Min krop skreg om hjælp. Det gjorde ondt og var forfærdeligt.

På dag 3 vågnede jeg, og var veludhvilet og glad og da jeg drak min friske grøntsagsjuice oplevede jeg en lettelse, jeg aldrig havde oplevet tidligere i mit liv. Det føltes som om, det jeg drak gik direkte i mine celler og fyldte mig med energi og glæde. Jeg følte mig lykkelig.

På trods af denne helt klare fantastiske følelse i kroppen, så hungrede jeg stadig efter cola. Men jeg blev enig med mig selv om, at så slemt som jeg havde haft det, sådan ville jeg aldrig byde min krop, at have det igen. Det kunne jeg slet ikke overskue.

Så jeg holdte ud og igennem 1,5 måned drak jeg ikke cola og fulgte madprincipperne til punkt og prikke = jeg tabte næsten 15 kg. De rigtige steder.

Da dette indlæg ikke skal handle om selve MadEvalutionen (endnu), så trækker jeg lige sporet tilbage omkring cola og dårlige vaner.

Problemet for mig at se, er nemlig, at når man drikker meget cola og er afhængig af det, som jeg var, så drikker man det MANGE gange i løbet af dagen, bare lige fordi man synes man fortjener en cola. Lidt som folk der drikker meget kaffe, vi er kaffetørstige siger de, og coladrikkere siger, jeg TRÆNGER til en cola. Mit projekt blev, at finde en mulighed for, hvordan jeg kunne erstatte denne trængsel eller tørst om du vil, men noget som kunne give mig en oplevelse af, at være god ved mig selv og stadig give mig en smagsoplevelse.

Jeg kunne ikke lide kaffe, og jeg havde altid drukket sukker i the. Så var jeg jo ligesom lige vidt, eftersom sukker også var udelukket fra mit liv ud fra devisen – NO MORE ADDICTION. Jeg kastede mig derfor ud i the. Og manner, er her en verden af uudforsket potentiale.

Grøn the, hvid the, rød the, sort the og matcha the. MUMS!

Jeg vil starte med at sige, at sålænge man mishandler sine smagsløg med eks. cola, så vil du ikke få ret meget smagsoplevelse ud af, at drikke the uden sukker. MEN, der er en vej. Endda en vej til de mest fantastiske smagsoplevelser, som jeg aldrig tidligere havde troet var mulig. Og den vej vil jeg gerne guide dig på. Hvis du er villig til at give afkald på det overfladiske og virkelig dykke ned, i din fantastiske krops reelle ressourcer, så følg med i en kommende indlæg om the – indtil da, skal du overveje om du virkelig er klar til at give afkald?

Jeg kan fortælle dig, at jeg stadig her flere måneder efter oplever trængen til cola. Det er som om, min hjerne ikke har glemt koffein og sukker kicket og derfor bilder mig ind, at det er det jeg har brug for. Enkelte gange har jeg givet efter og har drukket cola, og det er IKKE løgn når jeg skriver, at jeg bliver lige skuffet hver gang. Forklaringen er simpel, for cola smager ikke godt, hvis du virkelig smager efter. Det smager kunstigt og sødt, og sådan lidt mærkeligt. Jeg har valgt de gange jeg har drukket det, at ikke bare hælde det bevidstløst ned i halsen og bedøve mine smagsløg, men i stedet tænkt: “når nu jeg gør det, så skal den VIRKELIG nydes og smages” – men det var IKKE nydelse, det var skuffelse jeg mødte.

Jeg vil hellere drikke vand.

Eller the.

Så tænk over om du er klar til at give afkald, på min (og sikkert også din) største uvane nogensinde, og hvis du kommer frem til, at din krop fortjener bedre, så lad os få dig ud af det afhængighedsforhold du befinder dig i. Tag magten tilbage – én gang for alle <2

“Loose your mind, have a good time” <3<3<3

om kost og sundhed

…og om rigtigt og forkert… sandt eller falsk… fup eller fakta…

Åh yes, det er ingen hemmelighed at jeg har et problem. Det er min vægt. Jeg har en stofskifte sygdom (struma) og deraf et meget lavt stofskifte i perioder. Det nemmeste er rent faktisk, at skylde skylden for min overvægt over på min stofskifte, for det er der rigtig mange mennesker der ville tro på var sandheden, men mit problem er, at jeg rent faktisk ved, at det ikke er den hele sandhed, tjaaa, rent faktisk er det SLET ikke sandheden og det kan jeg godt bevise.

Men det postulat, kan jeg dermed også ødelægge tusinder andres dårlige undskyldning for overvægt eller deres forklaring på, hvordan man taber sig, for jeg nægter at tro på, at det her kun er et fænomen der eksisterer i min krop.

Jeg vil gerne slå fast, at vægttab ikke er afhængigt af stofskiftet. Du KAN tabe dig, hvis du har et højt stofskifte (been there, done that!) men du kan så sandelig også tabe dig, selvom du har et lavt stofskifte (sjovt nok.. been there, done that too!!). Så drop nu snakken om, hvis jeg gør dit og dat, så øger jeg mit stofskifte, og SÅ taber jeg mig. Det er ikke det der sker.. Capice?

Derimod, så handler det om noget så simpelt som, hvad du putter i munden, hvor meget du bevæger dig OG hvordan du har det med dig selv og din krop.

Jeg og min mand, har de seneste 4 uger deltaget i GO’kur på TV2. Dette var et vigtigt skridt for mig, idet jeg gerne ville se, om det rent faktisk kunne lade sig gøre at tabe sig på helt almindelig kost og bevare vægttabet.

Grunden til at jeg gerne ville forsøge vægttab via GO’kur det var, at hvis jeg kunne få det til at virke på mig, så ville det gøre min hverdag langt nemmere, at kunne tabe sig ved at spise fuldstændigt ligesom andre mennesker, dvs. brød og kulhydrater, dog i en begrænset mængder. Men alligevel, det ville betyde en kost, hvor jeg kunne lave mad, smide det på bordet og alle i familien ville kunne spise med (dermed ikke sagt at de gør det.)

Min mening om GO’kur kommer i et senere indlæg, for jeg har lidt mere på hjertet.

Det jeg også synes er vigtigt, i forbindelse med vægttab og sundhed, det er i virkeligheden at mærke efter i kroppen hvordan man har det, hvilket energi niveau man har, hvordan maskinen “krop” kører og i hvilket gear. Og her har jeg en del på hjertet, igen, mere om det i et senere indlæg.

Jeg vil i stedet starte med at fortælle lidt om, hvor jeg har min viden fra, og hvordan jeg har skabt mig mine erfaringer. Jeg har gennem tiden prøvet rigtig mange former for vægttab.

Mit eventyr startede efter fødslen af barn nr. 2 i 1997, og frem til i dag har jeg prøvet følgende: fit4life (1997), fedtfattig kost efter Anne Larsen (1998), vægtvogterne (1999), separation (2000), Spis efter din blodtype (2001), Vegetarisk kost (2002), Fitnessuddannelser (2003), South Beach Diet (2004), NO-SUGAR (2005), Du er hvad du spiser (2006), Diabeteskost (2007), Kernesund Familie (2008), Brainfood (2009), Sundhedsrevolution (2010), Raw food (2010), Paleo (2011), MadEvalutionen (2011) og nu GO’kur (2012).

Jeg har ikke “bare” læst om det, jeg har prøvet det. Jeg har gået turen, med afvænning og tilvænnig, nye vaner, nye smagsoplevelser, nye tilberedningsmetoder, nye eventyr, nye måder at mærke min krop på… Jeg har i perioder haft et stort vægttab der skulle præsteres, og andre perioder, et lille vægttab. Men det korte af det lange er, at jeg har altid tabt mig, og oftest taget det på igen.

Det at jeg tager på igen handler for mig om, at jeg har nemt ved, i en lang periode af mit liv, at leve på en bestemt måde når resultaterne også viser sig. Men jeg oplever et savn, mens jeg spiser anderledes – eks. så elsker jeg italiensk brød, pesto, pølser og gode oste. Jeg elsker mørk chokolade og jeg holder lidt for meget af en cafe latte. Det er simpelthen noget jeg forbinder med livskvalitet, at nyde et fantastisk stykke velbagt brød, med den der helt fantastiske smag, som italiensk mel giver brøddet og så med pesto og oste.. uhmmmm… bare det at skrive det, gør at mit mundvand løber..

Når jeg taber mig, holder jeg typisk vægttabet i 6 måneder efter selvom jeg spiser som jeg har lyst til, og pludselig tager jeg på. Når jeg begynder at tage på, tager det lidt overhånd for mig, og jeg spiser rigtig uhensigtsmæssigt, mens jeg overvejer hvad mit næste forsøg skal være. Mit problem er, at jeg elsker mad – og gerne god mad.

Det jeg synes er interessant er, at det handler om at finde fred med sin mad. Altså at spise det man har lyst til, og det man har brug for, og gerne i de mængder der passer til ens aktivitetsniveau. Det som kunsten så er, er netop at finde ud af, hvad er det min krop har brug for, og hvor meget har jeg brug for og det så også det jeg har lyst til, og kan jeg finde ud af at stoppe, mens legen er god?

Mange har været imponeret over, at jeg kunne præstere et vægttab på 15 kg på 1,5 måned. Det var fedt jeg tabte, og jeg trænede samtidigt effektivt, og derved byggede jeg muskelmasse op.

I den periode, spiste jeg efter MadEvalutionen, som er et fantastisk koncept. Det er en kombination af det bedste fra Paloe og principper fra Raw Food, ingen korn, ingen sukker, ingen mælk, masser af grønt og masser af fisk og kød og skyr. Dertil masser af kosttilskud og gode juices, ingen kunstige sødestoffer og alligevel masser af muligheder for at spise sødt. Selve kosten blev reguleret efter Charles Poliquins koncept, som omhandler at det fedt vi har de forskellige steder på kroppen, er påvirket og bliver påvirket af, hvilken form for mad vi spiser.

Jeg startede med at skulle spise anti-østrogent, dvs. bla. masser af kål og med få kulhydrater. Det var meningen, at det skulle påvirke vægttabet specifikke steder på kroppen, og jeg var virkelig forundret, da jeg kunne konstatere at det virkede.

Efterfølgende blev det vurderet, at nu skulle min kost være med minimal påvirkning af blodsukkkeret og dermed stabilisere insulinniveauet i kroppen, og det skulle fjerne fedt, bl.a. omkring maven og overarmene. Det betød fuldstændig udelukkelse af kulhydrater, på nær grøntsager, og igen, det virkede. Jeg var dybt imponeret over, at der fandtes redskaber til at designe sin krop, og dermed til at påvirke vægttabet specifikt på bestemte steder – i øvrigt noget jeg i alle de ting jeg havde søgt af information, altid havde fået oplyst slet ikke kunne lade sig gøre. Og det kan de så åbenbart stadig ikke i videnskabens verden, men på min krop virkede det, og det var imponerende. (OG FEDT!!)

Problemet med denne form for kost var, at jeg ikke i længden kunne holde ud at holde mig fra brød, og det var svært for mig, at få børnene til at spise med, da de af en eller anden årsag ikke er helt vilde med grøntsager herhjemme. Til gengæld elsker de grøntsagsjuice, hvor jeg kan få lokket alt muligt i dem, uden de rynker på næsen.

Jeg stoppede derfor i november, og gav op.

I løbet af en måned tog jeg 4-5 kg på igen (ej ok, det var også jul!) og så tog jeg chancen og meldte os til GO’kur, for at se om den ville virke på os.

Kæmper du også med vægttab og vil du høre mere om mine erfaringer, eller er du bare nysgerrig for at høre lidt om, hvad jeg har erfaret, så hæng i, for det næste stykke tid, vil min blog primært handle om alle de erfaringer jeg har gjort mig, på egen krop!